apr 222017
 

Vandring på Camino Portugués da Costa.

Dette års camino vandring havde vi besluttet skulle foregå langt kysten i Portugal på Camino Portugués da Costa. Lørdag d. 22 april meget tidligt om morgen fløj vi fra København og via Lisabon til Porto hvor vi ankom ved middagstid lokal tid. Resten af dagen gik med at være turist i byen inden vi næste morgen skulle starte vores 285 kilometer vandring nordpå langs kysten til Santiago de Compostela i Spanien.  

Continue reading »

sep 242016
 

 Vandring på Via Francigena

Årets vandreferie gik i år til Italien, hvor vi vandrede et stykke ad pilgrimsruten Via Francigena. Via Francigena starter i Canterbury i syd England, og går ned gennem Frankrig og Schweiz og videre til Rom. Vi tog dog ikke hele ruten, men startede i Lucca og gik ned gennem Toscana og Lazio til Rom. På turen kom vi gennem mange middelalder byer og gennem smukke bakkede landskaber, inden vi nåede målet Rom. Vores tur blev på ca. 400 kilometer og vi brugte 18 dage på turen. Da nået frem havde vi så 4 dage i Rom, inden vi tog hjem igen.

Lørdag d. 24 september fløj vi til Pisa og derfra videre med toget til Lucca hvor vi overnattede. Søndag morgen startede vi så vores tur mod Rom. Vi havde hjemmefra lavet plan for vores dags vandringer, men planen var dog ikke mere fast, end vi foretog et par ændringer at etaperne undervejs.

Nedenfor kan du se kort og en oversigt over vores vandredage.

Continue reading »

apr 262015
 
Vandring på Camino Del Norte og Primitivo 2015.

Årets Camino vandring i Spanien forsatte på Camino del Norte og startede fra byen Santander hvor vi stoppede sidste forår. Fra Santander gik vi videre langs kysten mod  Villaviciosa hvor Caminoen deler sig. Derfra forsatte vi af Camino primitivo sydvest, over bjergene, til Santiago.

Vi havde tre uger at gøre godt med, og startede mandag d. 26.april, så vi havde god tid til at nå Santiago. Nedenfor kan du se kort over turen og de byer/steder hvor vi overnattede undervejs. Etaperne var dog ikke mere faste, end at vi foretog små ændringer undervejs.

Vi vandrede på tre caminoer. Camino del Norte Camino, Camino Primitivo og Caminio Francés

Undervejs fik vi skrevet lidt om vores oplevelser og fik taget en masse billeder. Billederne vil du kunne se nederst på denne side.

Continue reading »

nov 222014
 
Vandring på La Gomera november 2014.

Søndag 23/11
Tidlig søndag morgen kl. 4.30 kørte vi til Hellerup station for at tage til lufthavnen. Det var en råkold morgen, så vi glædede os til at komme ned til solen. Flyet lettede kl. 07:45 og 4-5 timer senere landede vi på Tenerife i strålende sol. Vi blev kørt fra lufthavnen til et hotel, hvor vi skulle vente en del timer på den videre rejse til La Gomera. Vi gik en tur rundt i byen og nød varmen. Kl. 19:45 blev vi hentet på hotellet og kørt i bus ned til havnen. Båden til La Gomera skulle sejle kl. 20.30, men desværre var den over en time forsinket. Da vi kom til San Sebastian på La Comera, holdt bussen klar til at køre os tværs over øen til Valle Gran Rey. Der er en hel speciel stemning i bussen, når man kører ned i dalen midt om natten, folk begynder at vågne op og udenfor ses lysene fra gadelygterne rundt omkring i dalen. Det er fantastisk smukt. Vi ankom til hotellet kl. 1.30 godt trætte af den lange rejse. Continue reading »

sep 112014
 

Efterårs vandring på Camino del Norte.
Santander til Ribadeo

Nu er det snart et halvt år siden, at Anette og jeg kom hjem fra vores forårs vandring på Camino del Norte. Med den tid vi havde til rådighed, nåede vi at vandre de ca. 250 kilometer, som der var til Santander. Mine vandrestøvler har det meste af sommeren forsøgt at overtale mig til at tage ned og vandre på denne smukke og fantastiske rute igen. Til sidst måtte jeg give efter, men da Anette ikke kan få ferie her i efteråret, besluttede jeg at tage ned og vandre alene på noget af ruten. Jeg har ikke købt nogen billet til hjemturen endnu, så jeg er frit stillet til at vandre så langt jeg gider, men det bliver nok omkring 14 dage. Jeg flyver til Santander mandag d. 15.9 og starter så min vandring dagen efter. Nedenfor kan du se kort over turen og mine dags etaper. Etaperne er dog ikke mere faste, end at jeg kan ændre på længden af dem, hvis jeg skulle få en dag med “dårlige ben”.

Afhængig at mine muligheder for at komme på nettet, vil jeg forsøge at uploade billeder og skrive lidt om mine oplevelser undervejs. Billederne vil du kunne se nederst på denne side.

Continue reading »

apr 212014
 

Forårs vandring på Camino del Norte.

En vandring gennem Baskerlandet på Camino del Norte.
260 kilometer over bjerge, gennem dale og langs kysten.

Vandreturen i år stod igen på vandring i nord Spanien. Vi vandrede i 14 dage  i perioden 21 april til  den 5 maj. Vi havde valgt at vandre en etape på Nordruten, eller Camino del Norte som den også hedder. Ruten er stærkt kuperet, men er også utrolig smuk med lange vandringer langs kysten og gennem bjerge og dale i Baskerlandet. Vi startede i byen Irun, som ligger på grænsen mellem Frankrig og Spanien,  og vandrede så ca. 256 kilometer til byen Santander hvor vi sluttede denne gang. Til efteråret vil vi så se om vi har mulighed for at vandre de sidste 563 km til Santiago de Compostela. Vi brugte 12 vandre dage og havde 1 hel dag i Bilbao hvor vi så byen og aflagde Guggenheim-museet et besøg. Museet er kendt for sit meget specielle udførsel. Bygningen er lavet af flader af titanium, glas og sandsten, hvilket adskiller sig fra mange andre museers flade- og murstens facader.

Continue reading »

dec 092013
 
Vandring på La Gomera fra 1-8-december 2013

Årets vinterferie skulle i år gå til den grønne ø La Gomera og vi valgte at bo i Valle Gran Ray. Vi skulle denne gang rejse sammen med vores venner Anne-Marie og Kurt. Jeg har selv været der en gang tidligere og er meget begejstret for øen, så det var ikke svært at lokke de andre til at tage derned. En beskrivelse af øen fra et tidligere besøg kan ses her.

La Gomere ligger en times sejllas fra Tenerife, så turen hjemmefra og dertil kan nogen gange godt være lang. Denne gang var turen en af de lange.  Vi tog S-toget kl. 04:30 for at kunne være i lufthavnen i god tid inden vi skulle flyve kl. 07:00. Efter ankomsten til Tenerife kl 12:00 blev vi kørt til et hotel i Los Christanos, hvor vi kunne være, til vi ville blive afhentet om aftenen og kørt ned til færgen som skulle sejle kl. 20:30. Efter en times sejlads ankom vi til San Sebastian, som er hovedstaden på La Gomera. Der ventede bussen, som skulle køre os de ca. 50 km til Valle Gran Ray. Vi skulle bo på hotellet Charco del Conde. Vejen fra San Sebastian til Valle Gran Ray går over bjergene og er meget snoet. Flere af passagererne i bussen blev noget køresyge inden vi nåede frem, så køresyge piller vil være en god ide at have med, hvis man har tendens til køresyge.. Klokken 23:30 nåede vi endelig frem til vores hotel, vi havde nu været på vej i næsten 18 timer, men rejsetiden er det hele værd.

Continue reading »

mar 152013
 
Mandag d. 4/3 2013

Vi står op 3.45 så vi kan nå at være i lufthavnen kl. 05.00. Vi kører til Hellerup st. for at sætte bilen og tage toget videre til lufthavnen.  Bilen henter Mette så senere. Så tidlig på morgenen er der ikke mange rejsende med toget. Vi har næsten det hele for os selv. Indtjek i lufthavnen gik uden problemer og flyet lettede til tiden. Dejligt at tænke på, at vi nu skal væk fra kulden. Inden vi kom i luften var der panik og travlhed, da en passaseger var besvimet. Det var interessant at studere med hvilken ro og professionalisme stewardesserne taklede dette. Dejligt at komme op og flyve igen. Vi fik serveret et godt morgenmåltid med lune boller. Vi skulle nu have de næste 4½ time til at gå med at læse, løse soduko, høre musik, sove eller som Flemming se videoer med fototeknik på den bærbare. Continue reading »

maj 062012
 
img_2009

Årets lange vandretur står igen i år på vandring på Camino Frances i nord Spanien.  Turen i år vil vare 14 dage og foregå i den sidste uge af april og første uge af maj og strække sig over 260 kilometer. Det bliver så Anettes 2 og min 4 tur på Caminoen. Denne gang har vi planlagt at starte vandringen fra Roncesvalles som ligger oppe i Pyrenæerne på den spanske side af grænsen mellem Frankrig og Spanien og gå til Burgos. Sidst i april kan der stadig ligge sne i Pyrenæerne så vi måske ikke kan starte i Roncesvalles men må starte i Pamplona istedet.

Continue reading »

okt 022011
 

Vandretur på Söderåsen i Sverige lørdag d. 1.10.2011

Vi var 24 personer fra Københavner logen som sammen tog til Sverige for at vandre på Söderåsen. Jeg havde hjemmefra planlagt at vi skulle vandre ved Klöva Haller og ved Skarrild.

Vi mødtes på Hellerup station og kørte op til Helsingør, hvor vi tog færgen over til Helsingborg. Fra Helsingborg var der ca 35-40 km op til Söderåsen, hvor vi ankom i strålende solskin. Continue reading »

maj 152011
 

Vandreturen i år står på vandring i nord Spanien i maj måned fra d. 1-13 maj 2011

Vi har valgt at vandre et stykke af den mest populære pilgrimsrute i Spanien. Ruten hedder Camino Frances og starter i byen St.Jean-Pied-de-Port i Frankrig og slutter i Santiago de Compostela efter ca.  775 km.

Continue reading »

jan 162011
 

El Camino del Rey

Dette er ikke en tur som jeg selv har gået, men jeg har taget den med her på siden fordi jeg synes at filmen er meget spændende at se.

Kløften hvor filmen er optaget ligger i Spanien nær Alora , en landsby tæt på Malaga.
I 1901 blev det klart, at arbejderne på vandkraftværkerne på Chorro Falls og Gaitanejo Falls havde brug for en gangbro til at krydse mellem falder, at sørge for transport af materialer, og for inspektion og vedligeholdelse af kanalen. Opførelsen af gangbroen tog fire år, og den var færdigt i 1905.
I 1921 krydsede Kong Alfonso XIII gangbroen i forbindelse med indvielsen af dæmningen Conde del Guadalhorce Continue reading »

nov 152009
 
Vandring på La Gomera fra 7-14 november 2009

Vi var 5 vandre venner fra Københavner logen, som denne gang havde valgt at vandre på La Gomera. Vi havde hørt og læst meget om denne grønne og fantastiske ø og vores forventninger til turen var høje. De viste sig heldigvis at blive indfriet til fulde. La Gomera har en vulkansk oprindelse, men til forskel fra sine naboer Tenerife og Gran Canaria, som har haft vulkanudbrud i den senere tid, har man på La Gomera ikke haft udbrud i over 2 millioner år. Derfor kan øen tilbyde en frodig, varieret og smuk natur. Continue reading »

maj 102009
 

Forårs vandring fra Pamplona til Burgos fra d. 8 – 17 maj. 9 dage og 220 km’s vandring gennem Navarda og Rioja vin distrekterne.

Der er desværre ingen beskrivelser fra de enkelte dage på turen, men du kan se vores dags etapper og billederne fra turen.

 

 

Continue reading »

jun 052008
 

Forårsvandring på Camino France fra d. 18 maj til d. 3 juni 2008.

Jeg havde gennem efteråret 2007 læst flere rejsebeskrivelser fra mennesker som havde vandret på Caminoen i nord Spanien og var blevet tændt på selv at prøve turen.  I den vandregruppe som jeg vandrede sammen med hver onsdag aften mødte jeg Jens som også godt kunne tænke sig at vandre på Caminoen. Det endte med at Jens og jeg aftalte at vandre sammen i 16 dage fra maj  til juni. Da vi ikke havde tiden til at vandre hele turen fra den Franske grænse til Santiago de Compostela, valgte vi at vandre fra Leon til Santiago de Compostela og derfra videre ud til Finesterre ved havet som man dengang troede var verdens ende. Turen ville blive på ca. 330 km og da vi havde 16 dage tilrådighed ville vi nemt kunne nå det.

Vi planlagde at flyve fra København til Madrid og derfra tage toget til Leon hvor vi ville starte. Vi havde også booket et hostel hjemme fra så vi ikke skulle bruge tid på at rende rundt i Leon for at finde et når vi kom frem om aften. Hostellet hed Hostal Guzmán el Bueno og lå på selve caminoen midt i byen og kostede 50 euro. Når vi skulle hjem igen ville vi flyve fra Santiago de Compostela til Madrid og derfra videre til København.

Da jeg ikke tidligere havde vandret langt var jeg noget usikker på hvilke udstyr som jeg skulle ud og invisterer i for at kunne klare turen. På Foreningen af Danske Santiagopilgrimmes  hjemmeside  fandt jeg svaret på alle mine spørgsmål.

Udstyret og fly billetterne blev indkøbt og pludselig var det d 18 maj og vi skulle afsted. Continue reading »