feb 022016
 

Siden fra husets gæstebog.
29–30–31/1–2016
Så løb den årlige Herretur af stablen, og for første gang siden 1984 foregik det i fiskehytten i Menlösa. Det er ren luksus med rindende koldt og varmt vand, brusebad og indendørs toilet. Dejlig kort køretur, så vi var her allerede kl. 16. Efter den obligatoriske hilsen på Dr. Nielsen og en sne øl var vi ligesom i gang, så efter at have fordelt sovepladserne, gik Jens Åge i gang med mørbradbøfferne.
Brødrene Price kan godt gå hjem og vugge.  Nu var dugen efterhånden banet til en gang davozer krydret med div. flydende mundgodt. Flemming var helt ustyrlig så vi måtte stole på at kunne gøre det bedre om lørdagen. Næste formiddag præparerede Flemming en dejlig brunch og så var vi klar til en guidet rundvisning i området med Jens Åge som meget kvalificeret guide. Vi var i Båsted og Torekov og i Hovs Haller. Alle steder var rigtige seværdige.
Om eftermiddagen gik vi en tur ned til fiskeåen der var gået over sine breder. Det lurede Jens Åge noget på, medens han forklarede hvor åen løb og hvad der var oversvømmede marker og enge.
Vi var efterhånden blevet sultne så Finn gik i gang med den hjemmelavede Lasagne. Det lagde en god bund til forsættelse af spillet. Lige meget hjalp det, Flemming var urørlig som dette års Davozer mester.
Vi må være faldet godt af på den, for Jans gryde blev ikke engang drukket op.
Efter en god nats søvn og brunch tog vi til Vallaåsen og der var der masser af sne, men vi nøjedes med at kigge.
Efter en tur igennem naturreservatet på Hallandsåsen tog vi hjem og gjorde klar til afgang.

Tak for denne gang.

Flemming, Finn, Jens Åge og Jan.

 Leave a Reply

(required)

(required)