aug 302011
 

Rejsebeskrivelse af biltur rundt i Norge i juli/august 2011.

Sommerferien i år står på en 14 dages biltur og camping rundt til nogle af fjordene i vest Norge. Vi har planlagt at se og opleve landskaberne, samt at vandre og se på Fosser omkring Geiranger, Sogne og Hardanger fjorden. Vi har også planlagt at tage en 2 dages vandretur fra hytte til hytte i fjeldet. Det bliver nok på Hardanger-viddar. Om turen forløber som planlagt hjemmefra må vejr og vind afgøre.

Planen er at vi tager tidligt afsted lørdag morgen og kører op gennem Sverige. Fra Oslo tager vi vej E6 op til området Hamer eller Lillehammer hvor vi tager en overnatning.

Derefter videre ad vej E6 op til Otta hvor vi drejer fra og kører ad E136 mod Dombås. Fra Dombås vider op mod Åndalsnes. Inden Ådalsnes drejer vi fra og kører ad vej 63 mod Geringer.

Inden vi når Gerianger taget vi en lille afstikker op til Talfjord for at se kraftværket, de store opdæmmede søe og Europas næsthøjeste dæmning som er 96 meter høj og bygget i 1967

Før vi når Talfjord skal vi dog lige pasere Fjeldvejen Trollstigen. Fjeldvejen Trollstigen er en af Norges mest dramatiske og velbesøgte attraktioner. Efter et besøg ved Talfjord går turen så syd på til Geiranger.

Geirangerfjorden:

Geirangerfjorden ligger i den sydvestlige del af regionen Møre og Romsdal, i den nordlige ende af Fjord-Norge, cirka 100 kilometer fra byen Ålesund. Geiranger fjorden har en længde på 15 km og er over 600 meter dyb og anløbes hvert år af 150 -200 krydstogtskibe med over 700.000 turister så der kan godt være trængsel i byen. I Geiranger finder vi en campingplads og bliver der nogle dage for at vandre og udforske området.

Side med 360 g panorama billeder fra Geiranger fjorden.
Vælg en af de blå pletter på kortet for at vælge billede.

Sognefjorden.

Sognefjorden ligger i den sydlige del af regionen Sogn og Fjordane midt i Fjord-Norge. Sognefjorden har en længde på 204 kilometer, hvilket gør Sognefjorden til Norges længste fjord og den næstlængste i verden med en dybde på 1.308 meter. Vi har ikke planlagt hvor ved Sogne fjorden vi skal bo, men det bliver nok ved Aurland og ved Flåm. Tænd for højtaleren, sæt dig godt tilrette i stolen og se denne flotte film fra Flåm som åbner i et nyt vindue.

I Flåm skal vi en tur med Flåmsbanen. Ifølge flere beskrivelser er det en utrolig togtur fra Flåm stationen inderst i Aaurlandsfjorden til fjeldstationen Myrdal på Bergensbanen. Hvert år rejser folk fra hele verden med Flåmbanen, og togturen er en af Norges største og mest spektakulære turistattraktioner. På togturen kommer vi til at se noget af Norges vildeste og mest imponerende landskab. Turen er 20 kilometer lang og vil tage os forbi elve, dybe dale, vandfald, stejle fjelde med toppe dækket af sne og charmerende fjeldgårde i stejlt terræn.

Når vi skal tilbage til Flåm er det planen at vandre tilbage ad Rallarvegen. Rallarvegen stammer fra den gang de byggede Flåm og Bergensbanen. På vejen ned kommer vi forbi det imponerende vandfald Kjosfossen.

Hardangerfjorden:

Hardangerfjorden ligger i regionen Hordaland, tæt på Bergen, i hjertet af Fjord-Norge. Hardangerfjorden er 179 kilometer lang og har en dybde af 800 meter.
Fjorden starter ved Atlanterhavskysten lige syd for Bergen og ender der, hvor den møder Hardangerviddas udstrakte fjeldplateau

Foto:
Alle billederne her på siden kan ses i stor størelse ved at klikke på dem.
Alle billederne fra vores tur.

********************************************************************************

Dag 1. Lørdag 23.7

Så er det nu. Nu hvor vi skal af sted mod Norge for at se Fjelde, Fjorde, Breer og opleve landet.

Vi havde sat uret til at ringe kl. 04, så vi kunne køre ved femtiden. Vi havde aftalt med nogle af vores norske bekendte, at vi på vejen til Lillehammer ville komme forbi dem i Hamer og lige sige dav. Vi kom af sted lidt over 5 og lagde kursen mod Kastrup for at  tage Øresunds broen over til Sverige og køre den vej til Norge. Der var ikke mange biler på vejen på det tidspunkt, så det gik rask til op gennem Sverige. Vejret var ikke det bedste. Blæst og megen regn det meste af tiden indtil vi nåede Norge.

Da vi havde besøgt vores norske bekendte i Hamer gik turen det sidste lille stykke til Lillehammer, hvor vi nåede frem ved 19 tiden i tørt men overskyet vejr. Vi tog ind på vandrehjemmet for at høre, om de havde ledige værelser. Det havde de, men det kostede ca 900 norske kroner for et dobbelt værelse med morgenmad. Det synes vi var noget dyrt, så vi besluttede at finde noget andet.

Vi fandt et privat udlejnings sted som hed Øvergaard. De skulle have 690 for et lille værelse med adgang til køkken og bad. Det tog vi. Det hele var gammelt men pænt og rent.

Dag 2. Søndag 24.7

Efter at have spist vores medbragte morgenmad og pakket bilen gik det af sted mod Geiranger. Jeg har været der en gang tidligere, for et par år siden, på et krydstogt, men da regnede det og var gråvejr.Vi håbede begge to at vejret ville være godt, de 4 dage som vi havde planlagt at være der. Efter at have forladt Lillehammer gik turen nu op gennem Gudbrandsdalen.

Vejene var gode og vi så ingen spor efter de store jordskred og oversvømmelser, der var i foråret. Vi fortsatte videre af E6 mod Dombås. Der drejede vi af og fortsatte ad vej E136. Derfra op gennem Romsdalen til Andalsnes, hvor vi drejede fra ad vej 63 op mod Troldstigan.

Trollstigan ligger i hjertet af Romsdalen og er et seks kilometer vejstykke som går i siksak fra Isterdalen op til Stigrøra 852 meter over havet. Vejen omringes af majestætiske fjelde der bærer navne som Kongen, Dronningen og Bispen. Vejen er bygget 1936 og tog 8 år at bygge. Trollstigen har 9% hældning og har 11 hårnålesving op ad de stejle fjeldsider.

Der går bro over den 320 meter høje Stigfossen som buldrer nedover fjeldsiderne mod Isterdalen.Side med 360g panorama billeder fra Troldstigan.

Vejen er ikke ret bred, men meget populær, så der er tit mange turist busser på vej op og ned. Da vi skulle til at starte opstigningen, kunne vi se at trafikken stod stille og at der var lang kø. Det viste sig at der højere oppe af fjeldet, var problemer med at busserne kunne passere hinanden, så der var mange person biler som måtte bakke ned af, for at busserne kunne få plads til at svinge. Solen skinnede fra en blå himmel i de ca 30 minutter vi holdt stille og iagtog kaosset længere oppe. Der kom en mand kørende i en Mercedes, han var tilsyneladende ikke indstillet på at holde i kø, så han overhalede, alle os som holdt og ventede i køen. Vi råbte alle sammen til ham, at vejen var blokeret længere oppe, men det ignorerede han og forsatte, til han et par hårnåle sving senere mødte en nedaf kørende bus. Der var ikke andet af gøre for ham end at bakke hele vejen tilbage. I mellemtiden var køen af ventende biler blevet meget længere, så det blev et langt stykke, han måtte bakke, da der ikke var nogen som havde lyst til at flytte deres bil, så han kunne komme ind i køen. Nå.. endelig kom der gang i trafikken igen og vi kunne fortsætte. I langsom fart gik det op af den smalle vej, mens afgrunden på siden af bilen blev dybere og dybere.

Vel ankommet til toppen parkerede vi bilen på den store parkeringsplads for at gå hen til udsigts platformen som er bygget ud over fjeldet og hvor man kan se direkte ned. Da vi begge har noget højdeskræk, skulle vi ikke derud.

Efter at have nydt udsigten over Romsdalen og kaosset af busser og biler som også gjorde holdt på parkeringspladsen forsatte vi videre gennem Meirdalen til Skylte, hvorfra vi tog færgen til Eisdal.

Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Geiranger. Vel ankommet fandt vi en camping plads lige ved foden af Ørnevejen. Pladsen hedder Grande Hytteudlejning og Camping.


Dag 3. Mandag 25.7

Vejret her til morgen er noget overskyet og småkoldt, men det kan ikke tage glæden fra os når vi står I telt åbningen og nyder udsigten ud over fjorden ind mod Geiranger. I morgenes løb er det kommet et krydstogt skib som har ankeret op inde I bunden af fjorden.

De er allerede ved at sætte bådene I vandet så de mange turister kan komme i land. Da vi har spist morgenmad beslutter vi at køre ind og se Geiranger. Byen er ikke ret stor, og består af et supermarked, en kirke,et par hoteller og en del souvenir forretninger til de mange turister som årligt kommer forbi og så den store campinglads ned til fjorden.

Efter at have set lidt på byen kører vi op i fjeldet til Dalsnibba hvor vi går en tur ved den store sø. Vandet er helt roligt så fjeldet spejler sig i søen.


Derfra kører vi vider af den gamle smalle fjeldvej Fylkesvej gennem Raudalen mod Ottadalen.

På vejen bliver vi nød til at stoppe og køre forsigtigt forbi store flokke af geder som ligger på vejen.

Vi kører ca 17 km på vejen mod Strynefjellet. Et stykke efter vi drejer fra og kører tilbage mod Geiranger.

På vejen tilbage kører vi gennem Breiddalen hvor jeg får taget en del billeder.

Dag 4. Tirsdag 26.7

I dag vil vi køre en tur til Talfjorden og se den store kraftværk dæmning. Dæmningen europas næst højeste med en højde på 96 meter. For at komme til Talfjorden skal vi køre nord på og op af Ørnevegen inden vi når Eidsdal hvor vi tager færgen det lille stykke over fjorden til Linge. Derfra går det af små veje langs Talfjorden ind til bunden hvor byen Talfjord ligger. En by er måske så meget sagt. Det er nogle få huse og en campingplads. Derfra går det af en meget lille og stejl vej op mod dæmningen. På vejen op bliver det mere og mere tåget så vi ikke kan se noget. Vi finder dog dæmningen og går ud på den og kikker ned… Der er godt nok langt.

 

På vejen tilbage skal vi lige forbi Turistforeningens vandre hytte på Kaldhusseteren og have en kop kaffe, og se hvordan der ser ud.


Efter kaffen kører vi tilbage mod Geringer. Aften tilbringes på campingpladsen hvor vi sidder og iagttager liver på fjorden, lystfiskerne på campingpladsen og ser dagens to krydstogt skibene sejle ud af fjorden.


Jo længere man kommer op i Norge jo længere bliver dagene. I Geiranger stod solen denne dag op kl 04:39 og gik ned kl. 22:34. I Danmark stod solen op kl. 05:05 og gik ned kl 21:28 så dagen var ca 1½ time længere. Man har dog ikke altid udsigt til solen hele dagen da de høje fjelde ved fjordene ofte skygger for solen.

Dag 5. Onsdag 27.7

I dag har det været et herligt vejr lige fra vi stod op, solen skinnede ud over fjorden og vi ville ud og vandre i fjeldet. Vi kørte rundt om fjorden og fandt en rute hvor vi skulle 550 m o.h. til Homlongsætra hytten.


Det var en drøj tur, med voldsom stigning og glatte sten på stierne. Da vi kom op, godt mudrede på støvlerne, var der den herligste udsigt over fjorden med al dens pragt, smukke bjerge, vilde fosser og dejligt vand.


Vi spiste vores medbragte mad, nød solen og udsigten.


På vej ned igen mødte vi flere som lige ville vide, hvor langt der var op til The view, de så allerede trætte ud.


Da vi kom tilbage til teltet, kunne vi lige nå et bad, inden vi kørte ned til Geiranger by for at købe billet til en sejltur på fjorden.


Vi sejlede ned ad Geirangerfjorden og fik set ” De syv søstre” som er syv fosser der løber ved siden af hinanden, over for løber en noget bredere foss kaldet Frieren. Sagnet fortæller, at frieren gentagne gange gennem tiden har prøvet at fri til søstrene, men uden held og derfor har han slået sig på flasken. Frieren ender med at dele sig, inden den løber ned i fjorden og der hvor den deler sig, har det form som en flaske, deraf navnet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 6. Torsdag. 28.7

I dag pakkede vi teltet fra morgenstunden og kørte i overskyet vejr fra Geiranger sydpå mod Briksdal breen. Da vi nåede op i fjeldet over Geiranger kom vi op i solen.


Efter at have nydt udsigten gik det videre mod Briksdal. Ved Oldevatn Camping tæt ved breen lejede vi en hytte for en nat. Vi kørte op mod breen, men kunne ikke køre helt derop, så vi parkerede bilen og gik, sammen med rigtig mange turister, op for at se seværdigheden. Brikdalsbreen er kåret til en af Norges smukkeste Breer. Man skulle regne med en gåtur på 45 min. inden man nåede Breen. På vej op skulle vi over en bro og lige ved siden af broen løb Kleivafossen.

Der var så enorm kraft på vandet, så det stod ud over broen med regn fra vandet. Da vi nåede op til Breen oplevede vi, at noget af isen rev sig løs og faldt ned af bjerget, det lød som torden. Søen der samlede vandet fra breen var fyldt med store stykker is, nogle med sjove former og nogle med noget der var frosset inden i isen. Breen har en fantastisk flot farve, der hvor sneen er blevet til is, er den blågrøn. Efter et stykke tid ved Breen vandrede vi ned af bjerget igen og kørte tilbage til campingpladsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 7. Fredag 29.7

I dag efter morgenmaden gik turen videre mod Aurland. Den nemmeste vej var over Sogndal, så den valgte vi. Vi forsatte af vej 60 mod Sogndal. Efter at have passeret byen Ski og var kørt igennem en 6 km lang tunnel, lå Bøyabreen pludselig lige foran os. Det var ikke planlagt, at vi skulle se den, men vi kunne ikke dy os, så vi måtte køre temmelig langt, før det var muligt at vende og køre tilbage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da vi havde parkeret og var begyndt at gå op mod breen, var solen kommet frem, så vi rigtig kunne se den blågrønne farve i isen. Mens vi var der, brækkede der nogle små stykker fra og det lød som torden da de rutchede ned af fjeldet. Da vi var kommet så tæt på breen som det var muligt, kunne vi tydelig mærke kulden fra breen. Da vi kom tilbage til bilen, var det blevet frokost. Frokosten var den samme som de forrige dage,… Rugbrød hjemmefra med brie. Turen gik nu videre mod Sogndal, hvor det var meningen, vi ville finde en hytte. Desværre var der ikke nogen ledige, de steder hvor vi ville overnatte, så vi besluttede at køre videre mod Lædal og måske finde en hytte på vejen. Desværre var der ikke flere camping pladser og pludselig, efter at have kørt igennem en lang tunnel, var vi ved færgen som krydsede Ådalsfjorden. Vi besluttede da så at forsætte til Aurland eller Flåm. Efter at være kommet af færgen, gik turen nu gennem Lædalstunnellen, som er verdens længste med en længde på 25 km.

Vi var nu kommet til Aurland og der så rigtig dejligt ud, så der besluttede vi at blive.

Vi fandt også en campingplads, som havde ledige hytter. Det stod der i hvert fald på skiltet. Desværre var den sidste lige lejet ud, så camping fatter gik ud og vendte skiltet lige som vi kom. Han foreslog, at vi kørte gennem Aurland og ca en km til. Så kom vi til et sted hvor man lejede hytter ud. Vi var heldige og fik en til 400 kr. Hytten lå et godt stykke oppe ad bjergsiden, så vi havde en herlig udsigt over Aurland og fjorden.

Vi besluttede at flotte os og gik ned til byen for at finde et sted at spise. Det blev en super lækker pizza med rødvin til.


Dag 8. Lørdag 30.7

I dag skal vi kun køre de sidste 7 km til Flåm. Inden vi kørte mod Flåm skulle vi lige prøve et stykke af Aurlandsvegen, den gamle vej mellem Aurland og Lærdal. Vejen har status som en seværdighed og skulle ikke være ret bred. Det var den heller ikke. De fleste steder kunne to biler ikke passere hinanden. Vi kom også forbi udsigtspunktet på Stegastein, hvor der er bygget en udsigtsplatform, hvor man kan gå ud og se ud over byen Auerland og fjorden dybt nedenunder.


Da vi nåede op til toppen i 1330 meter var der stadig sne. Vi skulle lige ud og lave et par snebolde og tage nogle billeder.

På vejen tilbage mod Aurland fandt vi et solrigt sted, hvor vi solede os, fik lavet en kop kaffe og nød udsigten over fjeldene.

Turen gik nu videre til Flåm, hvor vi ankom inden frokost.. Fandt en god campingplads hvor vi nu har slået teltet op. Campingpladsen ligger et par hundrede meter fra Flåm så vi har været en tur nede for at se hvornår toget går. I morgen vil vi køre med banen til Myrdal og vandre de 20 km tilbage til Flåm. Vejret har I dag også været varmt og solrigt til bare ben og solbriller.

Dag 9. Søndag 31.7

I dag stod vi op kl. 7, det blev den første dag med vækkeur. Vi ville køre med den første afgang med Flåmbanen, den kørte kl 8.35. Vi var ved banen inden billetsalget startede og der stod allerede flere i kø.

Vi var opsat på at få en god plads i toget, så vi havde det bedste udsyn. Det var dog ikke noget problem, for der var ikke så mange med den første afgang. Det så ud til, at de fleste der var med, var vandrere eller cyklister, der ville tage turen tilbage selv. Turen kostede 500 kr for os to, en times togtur i et sjovt gammelt tog og med en dejlig udsigt. Vi blev dog enige om bagefter, at det ikke var de mange penge værd, den skønne udsigt havde vi selv haft på alle vores egne ture.


Kort for Myrdal station nåede vi Kjosfossen som ligger i 670 m.o.h. I 1951 anlagde man en holdeplads for at tog passagererne kunne gå ud af toget og beundre fossen. Toget gjorde holdt i 5 minutter så der var mulighed for at komme ud og fotografere.

Da vi kom til Myrdal, kom rygsækken på og vandringen ned af bjerget begyndte. Vi var oppe i 868 meters højde.

Det var en pragtfuld tur ned af fjeldet, vi kom forbi flere flotte, brusende, voldsomme fosser, det er imponerende at se og høre vandet. Vejen er meget stejl og mange steder er der et fantastisk udsyn ned i dalen. Der er mange der cykler ned, man kan tage toget op leje cykler og aflevere igen nede i Flåm. Strækningen fra Myrdal og ned til Flåm er sidste del af en længere cykel/vandre rute, som starter inde i landet. I starten ned fra Myrdal kom vi forbi flere, som havde overnattet i telt undervejs mod Flåm.

Vi kom også forbi steder, hvor der lå små landsteder med får og geder. Steder hvor der er øde og som virker ubeboede. Vi havde læst at turen var på 20 km, men det var nu ikke det, gps`en viste. Da vi var nede havde vi gået 26 km. Vi fik godt nok en af Flemmings berømte sløjfer ;-)  på turen, da han syntes vi skulle prøve en sti i stedet for vejen, men den ekstra strækning var nu kun på 1 km.

Godt trætte og med lidt ømme fødder og ben vil vi slutte for i dag. Måske skal lige nævnes at vi hat haft et vidunderligt vejr med sol fra morgen til aften, i det mindste til den gik væk på campingpladsen. Desværre ;-) er vi jo omgivet af bjerge så solen forsvinder inden kl.18.

Dag 10. Mandag 1.8

Efter morgenmaden pakkede vi teltet sammen og satte kursen af vej E16 mod Hardangerfjorden. Vi havde flere steder læst af Nærøyfjorden skulle være utrolig smuk. Fjorden er også på Unescos verdensarv liste så derfor valgte vi at køre forbi på vejen syd over.

Det er ikke så langt man kan køre ind i fjorden da klipperne er stejle helt ned til fjorden. Vi kørte de ca 6 km som man kunne og kom til Bakka som var en samling huse og en kirke for enden af vejen. Steder var rigtig smukt og fredfyldt. Efter at have vandret lidt rundt i området og nydt fjorden kørte vi tilbage og videre gennem Nærøydalen mod Voss. I Voss drejede vi fra vej E16 og tog vej 16 til Bruravik hvor vi sejlede med færgen over Eidfjorden til Brimnes.

Derfra videre mod Kinsarvik hvor vi havde tænkt af finde en campingplads. Vi fandt dog ikke nogen som tiltalte os, så vi forsatte videre sydpå langs fjorden mod Lofthus.

I Lofthus fandt vi pladsen Lofthus Camping som ligger i en gammel kirsebær plantage et stykke oppe over fjorden. Pladsen er ikke så stor men meget hyggelig og der var en super udsigt ud over Sørfjorden til breen i Folgefonna nationalpark på den anden side.

Dag 11. Tirsdag 2.8
Ingen tekst.

Dag 12. Onsdag 3.8
Ingen tekst.

Dag 13. Torsdag 4.8

I dag har vi bestemt os for at vandre op til Buerbreen i Folgefonna Nationalpark. Vi kørte først ind til turistbureauet i Odda for at forhøre os om turen. De oplysninger vi havde om turen var fra en engelsk brochure. Der stod, at det var en ”demanding trip”, som tog 2½ til 3 timer, op til en højde på ca. 650 m.o.h.. Den unge fyr på turistbureauet fortalte os, at der var et par steder, hvor vi skulle holde i et tov, men det var ikke noget med, at vi skulle klatre. Vi blev dog klogere.

Vi kørte ud og fandt et sted at parkere bilen, fandt rygsækken frem og proviant til turen, vand, brød og brieost. Det første stykke var en grusvej, men da den ophørte, gik det opad af stenede stier.Stierne er ikke så brede, så når man møder andre vandrerer, kan det være svært at passere hinanden, så man må holde ind til siden.

Da vi var kommet et stykke op, var der flere broer, vi skulle over for at passere vandet der løb ned ad bjergsiden.

Så kom vi til det første sted, hvor der var kraftige tove fastgjort til klipperne. Det var nødvendigt at bruge tovene, da der ikke var fodfæste at finde og det var stejlt opad.

Ved det første tov mødte vi et dansk par, han fortalte at det var en anstrengende tur, så vi skulle give os god tid og der var mange flere steder, hvor vi skulle bruge tov for at kunne komme op.
Men det var utrolig flot at komme op til breen. Vi fortsatte den anstrengende tur, det var spændende, men også grænse overskridende, at skulle klatre på den måde op ad bjerget. Resten af turen skiftede mellem stier, man kunne gå på og klatning med tov.

Vi nåede toppen og der var en skøn udsigt til både breen og dalen. Man kan ikke gå helt hen til foden af breen, både fordi der er vand imellem, men også fordi det er forbundet med en vis fare at være så tæt på.

Vi spiste den medbragte mad der ca 650 meter oppe. Da vi startede på vores opstigning, var det fint vejr og solen skinnede ind i mellem, men da vi nåede op i højden, måtte vi have regntøjet og den varme trøje på. Der var rigtig koldt på toppen og flere gik med huer og vanter på.

Så gik turen nedad, vi besluttede at lure, hvordan de andre vandrere forcerede tovene nedad. Men det var meget forskelligt, nogle gik baglæns, mens andre, måske mere øvede, gik forlæns. Vi fik nu erfaring for, at det absolut var bedst at gå baglæns, ellers risikerede man at miste balancen. Vel nede snakkede vi om, at det var godt vi ikke havde vist hvordan turen var, for så havde vi måske ikke haft modet. Det var den mest spændende tur på vores ferie. På vejen ned blev vejret fint igen og regnen stoppede.

Flemming & Anette

Du er velkommen til at skrive en kommentar. Positiv som negativ.

 Leave a Reply

(required)

(required)