feb 242018
 

Herreturen 9/2 -11/2 2018

Et par uger senere end vi plejer, ankom vi ca. 17.30 og det var stadig lyst. Flot vejr med nogen sne, ca 10 cm og -5 gr. Så humøret var højt. Det blev endnu bedre efter en kort konsultation hos dr. Nielsen. Finn sørgede for skaftekotteletter i fad med mos. De lagde en god bund og snart begyndte varmen at brede sig. Vi fik tævet nogle kort med den ene hånd og rom og cola med den anden. Næste dag flot vejr, så Jan, Jens-Åge og Flemming gik ned til søen for at se om isen var sikker. Den var super med et tyndt lag sne på, så Jens-Åge og Jan kørte søen rundt på ski og derefter mente Jens-Åge, at han kendte en smutvej tværs gennem skoven og op til hytten. Efter 3 timer gennem et vildnæs af vandløb og væltede træer måtte vi opgive og stå tilbage i vores spor og op til et hus og derefter hjem. Så blev der sat vand over til dejlig rullesteg med rodfrugter og sund salat. Det gav fornyede kræfter til anden del af davozeren + Jans kande med porter og pernod. Det gik forrygende med en masse sjove afsmid, fra især Flemming. Jan tog sejren efter en spændende duel med Jens-Åge. Vi tørnede ind kl. 3 og sov godt. Søndag igen friske efter en dejlig brunch. En travetur på 14 km. fik de sidste rester af den væmmelige sprut ud af kroppen, så nu pakker vi sammen og siger tak for denne gang.

Jens-Åge, Finn, Flemming og Jan.

 

jan 292017
 

Herreturen 2017
27–28–29/1–2017

Siden fra husets gæstebog.

Så blev det den årlige Herretur der løb af stablen. Ingen udsigt til sne, men flot vejr blev det, med rim i træerne. Vi ankom klokken 18. Huset var koldt men den “nye” brændeovn og fyrbøder Flemming fik hurtigt temperaturen op på de sædvanlige 30 grader. Efter en byge shots og dejlig lasagne fra Linda gik vi i gang med kortspillet. Det udviklede sig som de plejede, så da vi havde været igennem 4 omgange, lidt Irsk , Jans kandegryde + det løse var klokken pludselig blevet 04 så vi tørnede ind og sov godt og trygt. Continue reading »

feb 022016
 

Siden fra husets gæstebog.
29–30–31/1–2016
Så løb den årlige Herretur af stablen, og for første gang siden 1984 foregik det i fiskehytten i Menlösa. Det er ren luksus med rindende koldt og varmt vand, brusebad og indendørs toilet. Dejlig kort køretur, så vi var her allerede kl. 16. Efter den obligatoriske hilsen på Dr. Nielsen og en sne øl var vi ligesom i gang, så efter at have fordelt sovepladserne, gik Jens Åge i gang med mørbradbøfferne.
Brødrene Price kan godt gå hjem og vugge.  Nu var dugen efterhånden banet til en gang davozer krydret med div. flydende mundgodt. Flemming var helt ustyrlig så vi måtte stole på at kunne gøre det bedre om lørdagen. Næste formiddag præparerede Flemming en dejlig brunch og så var vi klar til en guidet rundvisning i området med Jens Åge som meget kvalificeret guide. Vi var i Båsted og Torekov og i Hovs Haller. Alle steder var rigtige seværdige.
Continue reading »

feb 032015
 

Siden fra husets gæstebog.

31/1-2015
Så kom herreturen 2015 i gang. Vi kom tidligt af sted denne gang. Jens Åge måtte endda vente på os i 10 min. Vi ankom til hytten ca. kl. 16 så det var stadig lyst. Der vare en del sne især på træerne, det var virkeligt flot. Vi kom helt op til hytten efter montage af snesokker på forhjulene, det virkede bare. Det var ikke så koldt kun omkring 0 grader og klokken 19 var her dejligt varmt. Finn havde sørget for pølseret og det gjorde godt i maven. Derefter kom der gang i kortspillet krydret med irsk kaffe, leffe og en rom/cola. Finn var helt ustyrlig og klarede kort 2 gange den aften, det skulle senere vise sig at være en klog disposition. I seng kl. 4 lidt små svimle, så så alt var ved det gamle. Stod lidt sent op lørdag og efter en god brunch kørte vi lidt på indkøbstur. Derefter gik vi os en god lang tur i det flotte landskab men Finn havde ikke så gode ben og vi skiltes lidt efter, men da vi andre kom tilbage til hytten efter ca. 1 time kunne vi ikke finde Finn. Jens Åge og Flemming etablerede en eftersøgning og en lille time senere kom de alle 3 heldigvis tilbage i god behold. Oven på den tur trængte vi til en slapper, mens Jens Åge gik i gang med Fasanerne. Continue reading »

feb 042014
 
30 års Jubilæums tur.

Siden fra husets gæstebog.

31/1/2-2-2014

Afsted afsted mod Hjortshøj igen. Vi starter herreturen 2014 allerede klokken 14:45 og er fremme medens det endnu er lyst. Godt med sne, kom halvejs op til hytten med bilen, der var -5 grader varmt men det fik Flemming hurtigt rådet bod på. Dejlig sammenkogt ret fra Jens Åge og davozeren var i gang. Næste formiddag ud på ski efter en velnærende brunch. Finn blev hjemme og hyggede og forberedte culotten og de bagte kartofler. Efter et overdådigt måltid forsatte vi med davozeren. Finn var urørlig og selv efter portergryden stod han stadig op og det var mere end Jan gjorde for han blev ramt af sig egen “medicin” og gik ud som et lys. Continue reading »

jan 142013
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

11, 12, 13  Januar 2013

Så er den lidt fremrykkede herretur 2013  i gang. Vi ankom til hytten ca. kl. 19. Der var et fint hvidt lag, men ikke nok til skiløb. 2-3 graders frost, så det gik rigtig hurtigt med at få varmet op. Aftensmaden stod på friskfanget rødspætte med persillekartofler og smørsovs. Det var lækkert og Flemming smilede og spiste næsten op. Så var det fat i kortene og det gik over stok og sten. Vi nåede 4 runder den fredag aften, men så var klokken også blevet 4 så vi sov godt. Efter en formiddags brunch kørte vi en tur til gränsbygget og osede lidt rundt. Da vi kom tilbage gik Flemming, Jens Åge og Jan en tur rundt på små 10 kilometer så vi var tørstige da vi kom tilbage. Continue reading »

feb 072012
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

3+4+5 feb 2012
Vi fik skubbet Flemmings bil helt op til huset og så skulle der fyres op for det var -15 grader ude og -8 inde. Herreturen 2012 var i gang. I løbet af nogle timer var det tåleligt men stadig lidt fodkoldt men det var der råd for, så efter nogle kager på fod var vi lige så kåde som vi plejer at være. Efter Jens-Åges gullash var det tid tid til davoserjazz. Efter noget rødvin, Irsk kaffe, Rom og Cola og noget Leffe – lige meget hjalp det – der blev ved med at være fodkoldt. Så vi nåede kun 2 spil inden vi tørnede ind. Flemming var som altid tidligt oppe og snart var der brunchen klar. Continue reading »

feb 072011
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

4-5-6/2-2011
Herreturen 2011 er  i gang, en uge senere end vi plejer, mem desværre ikke skiføre der ku bruges. Meget tø og is så vi sparede skiene. Til gengæld skulle der graves holdeplads til Finns bil og trampes en sti op til huset. Det var ikke særlig koldt sa der var hurtigt varme på så vi ku få tørret tøjet. Jens-Åge var fredagskok og serverede mørbrad gryde, det var lige hvad vi trænge til. Så skulle der davoserjazzes til tonerne af irsk kaffe + det løse. Det var musik som lød rigtig godt, især i Jans ører. Vi nåede til 4 spil + div historier fra de varme lande inden vi røg til køjs. Lørdag kørte vi en tur rundt i landskabet derefter hjem til hytten hvor vi alle tog en morfar og så gik Finn i gang i køkkenet. Continue reading »

feb 012010
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

29-30-31/1-2010
Humøret højt og forventningerne endnu højere. Herreturen 2010 var i gang. Vi ankom kl 18:45 og efter en times tid med snerydning fik vi gravet os frem til huset. Fantastisk med al den sne og med -14 grader skulle det nok holde. Fyrbøder Flemming var på pletten og snart buldrede ilden mens vi bar vores bagage op. Jens-Åge bød på bryster altså kyllinge bryster med ris, Det gjorde godt i maven. Efter irsk kaffe og portergryde – det løse måtte vi opgive at gøre davoserjazzen færdig. Vi havde nok valgt et spil kort hvor det var svært at se forskel på ruder og spar. Lørdag formiddag med brunch og så ud på brædderne. Continue reading »

jan 262009
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

23-25/1-2009
Så er vi her igen. Desværre ingen sne, men humøret højt alligevel. Fyrmester Flemming gik straks i gang, og snart var her dejligt varmt. Finns deller fik hurtigt ben at gå på. Davoserjazz og Portergryde og så til ro kl. 3-4 stykker. Lørdag tog vi til Gränsbygget og shoppede. Derefter gik vi en lang tur og så lidt afslapning inden Jens-Åge gik til fasanerne alt imens vi hørte håndbold. Polen slog os med 4 mål – surt show. Continue reading »

jan 282008
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

25/1 – 27/1-2008
For 1 gang i 5 år ingen sne og is. Men vores gode humør kan ingen tage fra os. Vi var lidt sent heroppe så efter Finns svenske pølseret var der linet op til davoserjazz. Til tros for en mindre krise for Finn kl 02, så klarede vi 4 spil – div løgnehistorier inden vi tørnede ind kl 05. Lørdag formiddag med øs regnvejr og et blæsevejr af de større tog vi på power shopping i det lokale gränsebygget. Continue reading »

jan 282007
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

26/1 – 28/1-2007
Herreturen er skudt igang. På trods af klimaforandring, co2 udslip og de varmeste vintermåneder i 100 år. Sådan nogle småting bider ikke på os for vi skal op til Sverige og stå på ski. Det er nu 5 gang vi er her i Jens-Åges hytte og der har været sne hver eneste gang. Vi ankom ca. kl 19, dejligt koldt og et pænt lag sne. Efter optænding og Finns svenske pølseret stod den på tørre tæsk i davoserjazz. Continue reading »

feb 062006
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

3/2-5/2- 2006
Vi var her kl 18:30. Flemming fyrbøder gik straks i gang. Det tager lidt tid at få temperaturen op fra -7 til + 28 grader. Finn var fredagskok og han havde benløse fugle på menuen. Jens-Åge ryddede banen til pølsevognen og jeg bar bagage ind. Der var godt med sne, så vi kunne ikke køre helt op til huset. Efter en super middag og efterfølgende irsk kaffe var banen kridtet op til davoserjazz. Jeg tror vi jazzede til kl 03. Kanon vejr om lørdagen som på et postkort, så vi styrtede ud på brædderne og nød det i fulde drag. Continue reading »

jan 302005
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

28-30/1-2005
Så samles vi atter, drengene fra, nej ikke angora men Hornbæk. Flot vejr men ikke meget sne. Vi var spændt på om der var strøm. Vejene var pænt ryddede og strømmen var ok. Stien til pølsevognen skulle lige ryddes, da der lå en fyr spærrede. Så efter diverse opskæring af træstammer, lidt oprydning så det helt pænt ud igen. Finn serverede boller i karry. Jens-Åge kalvesteg og hjemmefanget røget laks og jan serverede tørre tæst i davoserjazz. Continue reading »

feb 022004
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

30/1 – 1/2 2004
Herreturen er i gang og der er sne så humøret er højt. Det er 3 gang vi er samlet her og 2 gange med fint skiføre. Det er da en god statistik. Efter en gang hjerter i flødesovs, og som dessert doveserjazz med irsk kaffe gik vi tidligt i seng. Det var nok kaffen der var for stærk. Lørdag morgen væltede sneen ned så efter en brunch og mange problemer med voksning af skiene bød Jens-Åge på en ny ski rute omkring Grysshulta søen. Føret var noget tungt så det var en tur som trak tænder ud. Continue reading »

feb 032003
 
img_0033

Siden fra husets gæstebog.

31-2-2-2003
Vi har glædet os og håber på frost og sne. Den årlige herretur er i gang. Flot vejr med 15 frost grader og blå himmel. Hytten var dæleme kold, men et par bitter og ild i pejsen gjorde underværker. Finn servere laks i fad og snart var der linet op til et slag davoserjazz krydret med Jans speciel gryde. Kl 4 var det godnat. Continue reading »

dec 272002
 

img_0033Turene fra 2001 – 1984

26 – 28/1-2001

Den årlige herretur løb af stablen som sædvanlig i sidste weekend i januar. Vi var fuldt hold og Jan havde lovet sne så grejet var pakket og vi var som en flok staldkåde hingste i forårssolen, da vi havde læsset det sidste i vognen og vi var på vej. Første stop Scanlines færge, Finn overtager kommandoen og han taler sig gudhjælpemig til en gratis overfart + 5 x kaffe. Vi andre troede ikke vores egne ører, men Finn tryller, så stemningen var høj da vi lagde til i Sverige. Vi nåede hytten ca. kl. 18. Vejret: +2° og ikke et gram sne. ”Ikke noget problem” sagde Jan, sneen kommer natten mellem lørdag og søndag, så vi gik trygt til bords med svensk pølseret á lá Finn Fidell. Nu blev der sat vand over til kortspil + det løse, Irsk kaffe og en kande som vist nok faldt i smag hos Krabbe. Lørdag kørte vi til Laholm, Vallåsen, Kardac Axel´s fiskebytte og hjem til frokost kl. 17. Der var gået lidt koks i tidsplanen, så Fred Åge der stod for aftensmaden: Dyrekølle med nøddekartofler og vildtsauce. Meddelte servering kl. 22. Kokken havde desværre brugt alle kræfterne til maden så efter at ha´ afprøvet Finn´s nye terrasse som holdt stand, tørnede Fred Åge ind kl. 24. Derefter var det Finn´s tur til at bide i sofaen og imedens vi andre lige slappede af i en ½ time med lukkede øjne, klarede Finn lige opvasken. Søndagen gik med en tur til søen og en god frokost inden vi ryddede op og vendte næsen mod Sjælland. Jan er holdt op med at love snevejr og Voldborg er stoppet som metrolog. Lidt statistik: Siden 1984 har der været skiføre 5 gange, nemlig i 84, 85, 87, 88 o i 95, så det er hårde ods vi er oppe imod, men vi håber hver gang.

Tak for i år. 2xJan, Fred Åge, Flemming og Finn.

28-30/1-2000

Denne gang var vi 4 der var fit for fight. Krabbe havde desværre fået uventet besøg, så han måtte melde fra. Vi ankom til hytten kl. 18 og fyrbøder Flemming i straks i gang. Efter 2 timer havde han sørget for de sædvanlige 30°. Finn stod for lækker aftensmad og alt imens vi bandede over vejret, det havde simpelthen pisset ned lige siden vi tog hjemmefra, blev der gjort klar til lidt kortspil. Jan mixede et par kander, eller var det en gryde, med porter, øl, citronvand og pernod og Jens Åge blandede kortene. Men lige meget hjalp det, Flemming var urørlig i aftenens davoserjazz. Lørdagsvejret var lige så deprimerende så vi startede bilen op og kørte os en lang tur og så på diverse hytter rundt omkring. Nu var det frokosttid så vi vendte næsen ad högahalme til. Et lille ophold i regnen lokkede os ned til søen – alt var ved det gamle. Jens Åge stod for aftensmaden kalveculotte med aspargeskartofler og druer umm lækkert. Så var der en der råbte revanche! Og straks blev kortene blandet. Denne gang var Finn bedst. Efter adskillige gryder og irske kaffer tørnede vi ind kl. 5. Søndag med flot vejr hjalp lidt på humøret. Nu vil sige tak for denne gang g håbe på noget godt skivejr næste januar. Flot terrasse du har fået banket op Finn.

Hilsen Flemming, Jens Åge, Finn og Jan.

29-30-31/1-1999

Denne gang var vi samlet alle mand d.v.s. 2xJan, Flemming, Jens Åge og Finn. Det var postkortvejr, men der manglede desværre noget sne. Det var -12° da vi ankom til hytten kl. 18.30 så fyrbøderen gik straks i gang. Lørdag var vi en tur nede på søen for at checke isen. Den knagede noget men holdt. Efter frokost tog Jan, Flemming og Finn til Vallåsen og stod på ski i et par timer. Det var rigeligt med den kulde (-15°). Så var der dømt aftensmed og Jens Åge var ”chef de la coisine” Dejlig mad og nu skulle der spilles kort. Det var på dette tidspunkt at den frygtelige sandhed så småt begyndte at gå op for os ØLSITUATIONEN VAR KATASTROFAL. Da vi havde drukket øl i snapseglas i en times tid for at få det til at strække og klokken efterhånden var blevet 4-5 stykker måtte vi gå tørstige i seng. Søndagens redningsmand Jens Åge foreslog en tur til hans hytte hvor der var et buffer lager øl. Det blev vedtaget enstemmigt så dagen var reddet. Nu har vi spist en god frokost så efter lidt pakning og rengøring er det hjemad igen.

Tak for denne gang.2xJan, Flemming, Jens Åge og Finn.

30/1 ›1/2-1998

Denne gang skulle vi være fuldtallige, men men men, Krabbe var desværre nødt til i sidste øjeblik, at melde fra. Vi havde ellers glædet os alle sammen til at høre hvordan det gik med helbredet osv. Vi håber du kommer med næste gang. For første gang havde vi droppet skiene. Vejret var flot og koldt, men der manglede sne. Vi kørte en tur over til Jens Åges hytte og så på alle forbedringerne. Så vendte vi næsen imod skovhytten til en bid brød. Derefter ned og kigge på søen, hvor vi ærgrede os over ikke at ha` taget vores skøjter med. Det må vi huske næste gang. Nu måtte vi tilbage til hyttet for det var koldt (-16°). Heldigvis er der altid varmt inde i hytten sjældent under 25° så vi hyggede os med nogle historier var de varme lande og et slag agurk.

Tak for denne gang. Flemming, Jens Åge, Finn og Jan.

24-26/1-1997

Den årlige ”herretur” skulle afholdes, men desværre måtte ”krabbe” melde fra. Vi ønsker alle at Jan`s ben kommer helt i orden så vi alle kan være sammen igen næste år. Desværre ikke så meget sne til langrend, men flot vejr med sol og frost så efter en kigger i Vallåsen på vej herop fredag aften var alle enige om at stå alpint lørdag 9-12. Finn skulle nok vække os, så da vi havde vækket Finn en times tid efter tidsplanen kom vi afsted. Vi havde en dejlig formiddag og fik os en velfortjent frokost hjemme i hytten. Om eftermiddagen var vi på søen. Flot is 30-40 cm tyk. Næste gang tager vi skøjter med. Nu skal vi desværre hjemad igen.

VI takker mange gange. Flemming, Finn, ”Fred Åge og Jan.

27-28-2971-1995

Den årlig Herretur blev for 1. gang i mange år afholdt i snevejr. Vi var på Vallåsen fredag aften og på langrend lørdag og søndag. Føret var fint især om søndagen hvor solen tittede frem og der var faldet sne fra lørdag aften og hele natten. Vi havde det pragtfuldt på nær Jan der fik lidt bjergsyge lørdag aften. Det var vist noget med den tynde luft heroppe. Nu skal vi desværre hjem men vi glæder os til næste år. Finn har lovet at der så vil være varmt vand og færdigbygget sauna.

Tak for denne gang. Jan Fredslund, Finn, Jens-Åge, Krabbe og Flemming Larsen

28-29 og 30/1-1994

Så mødtes vi igen ved vores årlige sammenkomst. Denne gang fuldtallige, nemlig Flemming, Jan Krabbe, Jens Åge, Jan F. og Finn. Desværre ikke nok sne til langrend, men vi fik afprøvet alpin brædderne om lørdage ovre på Vallåsen. Super vejr med høj sol og -5º og masser af ”sild”. En dejlig weekend hvor vi byttede en masse løgnehistorier. Nu må vi desværre hjemad men vi glæder os allerede til næste gang.

På gensyn. Jan F. Pedersen, Jens Åge, Finn Larsen, Flemming Larsen, Jan Krabbe

5,6,7/2-1993

Er verden da rent alave? Nu har vi ikke set sne til skiløb heroppe siden 1988. De er da utroligt, men vi er stædige og håber naturligvis hver gang. Vi troede ikke vores egne øjne, da vi vågnede lørdag morgen (10.30) og sneen dalede ned, men ak, det blev desværre ikke til så meget, til gengæld fik vi vist ”Fred Åges” hytte til Flemming og Finn`s dartspil blev indviet. Vejret var flot om søndagen, så vi gik en dejlig tur ned til søen, for at se om isen kunne bære. Nu vil vi vende næsen hjemad igen og håbet om sne til næste år, det har man a lov at ha`.

Tak for en dejlig weekend. Jan, Finn, Flemming og Jens Åge.

24-26/1-1992

Denne gang skulle det være, sne eller ej. Vores årlige ”Herre Tur” var glippet siden 1988 p.g.a. Snemangel. Vi ankom fredag kl. 18 i højt humør. Skønt igen at være sammen heroppe og snakke om gamle dage. Lørdag tog vi op til ”Fred Åge`s” hytte. Dejligt gammelt hus med masser af atmosfære, men kors hvor var det koldt. Hjem til hytten og få en dejlig frokost med masser af danskvand til. Søen lå blank med is på så vi ærgrede os lidt over vi ikke havde tagget skøjter med. Vejret har været skønt med sol og Jan var ikke langt fra at ”låne” badstuen nede ved søen. Da Fred Åge havde samlet den sorte klapstol for tredje gang kom vi pænt i seng søndag morgen kl. 5.30. Nu må vi desværre hjemad.

Tak for denne gang. Jan Krabbe, ”Fred Åge”, Finn Finell og Jan Fredslund

20/3-1988

Den årlige ”herretur” er nu ved at være forbi for denne gang. Herrene var Jens Åge, Jan Krabbe, Finn og Jan Fredslund. Vi har som sædvanlig hygget os med god mad og drikke krydret med skiløb. Her lå 35 cm. Sne, men temperaturen var for høj så det voldte vores chef smører Jens Åge nogle problemer men de blev løst som så mange andre.

Vi glæder os til næste gang. Jens Åge Sørensen, Jan Krabbe, Finn og Jan Fredslund.

25/1-87

Ja, så overlevede vi også dette års Herre tur. Fint skiløb om lørdagen hvor vi både nåede den lokale langrendsbakke og at komme på en ”vildmand” hjem til hytten og slalom i Syd Alpin, Fladalt. Det gik fint for alle på nær de stakler som Finn majede med i liften. Om søndagen nøjedes vi med at se styrtløb og slalom fra Kitzbühel da det regnede.

Tak for denne gang. Flemming Larsen, Jens-Åge, Finn Larsen, Krabbe, Jan.

24/1-1986

Så løb den årlige herretur endelig af stablen. Flemming kunne desværre ikke, men vi havde det da sjovt alligevel. Sne var der ikke meget af, så vi brugte tide til at studere området grundigt for egnede bakker, og fandt så sandelig et sted med en 200 meter lang løjpe og skilift. Stedet ligger i Timmershult ca 16 km fra Khäned. Vi glæder os til noget mere sne så vi kan prøve vores færdigheder på slalomski. Øllet slap op søndag kl. 17, så nu er det med at komme afsted.

Tak for denne gang. Jens Åge, Jan Krabbe, Finn Larsen og Jan.

8-10/2-1985

Kære Linda.

Tak fordi du lånte os din Finn som skiguide. Vejret var det bedst tænkelige, herlig sol og – 15ºC. Vi fandt alle tiders skibakke – knolden hed Grötsjöhult og jeg tror vi fældede det halve af skoven da vi stod ned. Finn har lovet at næste gang er der en skilift og en ryddet løjpe – det har skovløberne heroppe forlangt. Til de bedre halvdele som vi så skammeligt måtte efterlade hjemme er der kun et at sige nu: Vi savner jer.

Tak for denne gang. Flemming, Jens Åge, Jan Krabbe, Jan Fredslund og Finn.

24-26/2-1984

Tak for en dejlig weekend, med masser af mad og drikke. Det var jo herligt at komme søen rundt på de lange ”brædder”, det gør vi meget gerne om en anden gang.

Hilsen Flemming, Finn, ”Fred”Åge og Jan.