nov 152009
 
Vandring på La Gomera fra 7-14 november 2009

Vi var 5 vandre venner fra Københavner logen, som denne gang havde valgt at vandre på La Gomera. Vi havde hørt og læst meget om denne grønne og fantastiske ø og vores forventninger til turen var høje. De viste sig heldigvis at blive indfriet til fulde. La Gomera har en vulkansk oprindelse, men til forskel fra sine naboer Tenerife og Gran Canaria, som har haft vulkanudbrud i den senere tid, har man på La Gomera ikke haft udbrud i over 2 millioner år. Derfor kan øen tilbyde en frodig, varieret og smuk natur. La Gomera er også kaldt den magiske ø. Øen med de rolige og smukke omgivelser.  Med sine knap 20 kilometer fra nord til syd er det den mindste af De Kanariske Øer. La Gomera, et økologisk paradis med små hyggelige badebugter, der ligger omgivet af stejle klipper. Med sin smukke klippekyst og små sorte sandstrande er øen et paradis for naturelskere. Det storslåede og bjergrige landskab er fyldt med kontraster. Inden for få kilometer skifter landskabet fra palmedækkede dale og dybe kløfter til nøgne klippeformationer og tropiske skovområder med eksotiske træer og planter. Den største seværdighed på øen er Garajonay Nationalpark, en skov med forhistorisk vegetation, som af UNESCO er blevet udpeget til verdensarv. Vi var 2 gange oppe i parken for at vandre og begge gange havde vi mange uforglemmelige oplevelser.

Vandring i Nationalpa​rken Garajonay.

Vandring i Nationalpa​rken Garajonay.

Til øens mange traditioner hører den helt specielle måde at kommunikere på, nemlig ved at fløjte ordenes stavelser til hinanden. I århundreder har øens indbyggere brugt denne metode til at kommunikere enkle budskaber på tværs af kløfter og slugter, for på den måde at løse problemet med de geografiske afstande og det ujævne terræn.

Vores hotel Charco Del Conde.

Vi havde valgt at bo i dalen Valle Gran Rey. Byen Valle Grand Rey er en charmerende badeby ved havet mod sydvest. Tre små bydele ligger på 10-15 minutters gå afstand fra hinanden. Den øverste, La Calera, er en ægte canarisk by med cafeer, kirke, skole og pastelfarvede huse, der klatrer op af de stejle klipper. De to andre, La Playa og Vueltas, ligger ved strandene nedenfor og består primært af lave hotelbygninger, småbutikker og restauranter med en personlig atmosfære. Strandene består klipper og store bølger med der er et par stykker i bugter som er egnede til børn. I byen er der en helt afslappet stemning som er præget af de lokale beboere, de mange tyske hippier der har slået sig ned her, vandreentusiaster og af alternative ting som nudiststrand, yogacenter mv. Mellem bydelene er der bananplantager, og inde i landet rejser de mægtige klippevægge sig. Mellem dem ligger den grønne dal, der har givet navn til Valle Gran Rey (“den store konges dal”). Et rigtig godt og roligt.

Stranden med det sorte sand ved La Playa.

Man kan ikke flyve charter til La Gomera så for at komme til øen fløj vi til Tenerife. Fra lufthavnen blev vi kørt i bus til byen Los Cristianos hvorfra båden til La Gomera afgik. Turen tager ca. en time. Båden som vi var med var en lille hurtigbåd. Havet var ikke så roligt, så turen over til La Gomera var temlig gyngene. Da det ikke var muligt at komme ud i den friske luft var der mange som blev søsyge. Vi klarede den dog, men det var tæt på. Fra Valla Gran Rey går det bus rundt på øen. De går ikke ret tit så den bedste måde at komme rundt på er at leje en bil. Vi lejede en i to dage for at komme en tur rundt på øen og for at kunne køre op til national parken på toppen af øen for at vandre. Det var ikke særlig dyrt.

Hvilken vej du.

En anden løsning på transporten op og ned fra vandre ruterne er at bestille en Taxi. Taxien kom så og hentede os på vores hotel og kørte os så op til starten på den vandrerute som vi havde valgt. Chaufføren gav os sit telefon nummer så vi kunne ringe direkte til ham når vi skulle hentes fra det sted hvor vi endte. Vi skulle bare ringe en time før vi mente at vi skulle hentes. Det fungerede rigtig godt. De fleste gange endte vi i samme by hvor der var en god bar hvor vi fordrev ventetiden med lidt øl smagning.

Udsigt til Tenerife med Teide.

Vejret var super fint i den uge vi var der. Mellem 25 og 28 i dagtimerne nede ved kysten. Oppe i nationalparken var det tåget og temperaturen var kun ca. 13 grader så man skulle huske at tage varmt tøj med derop.

Oversigt over vores ture.

La Gomere er et sted som jeg gerne vender tilbage til en anden gang. Øen har rigtig mange gode vandreture og et smukt og frodigt landskab. Se også beskrivelse og billeder fra vores tur i 2013 her.

Du er velkommen til at skrive en kommentar. Positiv som negativ.

  4 Responses to “Vandring på La Gomera”

  1. Sikken masse gode billeder. Har lige været på udflugt til La Gomera, og var vildt begejstret. Jeg har sat mig som mål, at skulle have en vandreferie på øen. Lysten bliver kun større af at se jeres billeder, tak.

  2. Hej!
    Vi planerar att åka till La Gomera för att vandra. Jag sökte på nätet och började då läsa din reseberättelse. Tack för mycket nyttig information som du delar av dig med!
    Får jag fråga om du råkar veta om man kan ägna sig åt andra “sporter” än vandring på ön? Jag tänker då främst på “snorkling” och mountainbike.
    Tack på förhand!
    Elle

  3. Hej Elle

    Jeg er glad for at i har haft glæde af oplysningerne på min hjemmeside. Vi er lige kommet hjem fra en uge dernede her i december. Boede i Valle Gran Ray med fint vejr og mange gode oplevelser.

    Man kan godt køre mountainbike og dykke, men jeg ved ikke om man kan snorkle.
    Se evt. nedenstående to link.

    http://www.gomeralive.com/diving/
    http://www.gomeralive.com/bike-station-gomera/

    Hilsen Flemming

  4. […] Årets vinterferie skulle i år gå til den grønne ø La Gomera og vi skulle bo i Valle Gran Ray. Vi skulle denne gang rejse sammen med vores venner Anne-Marie og Kurt. Jeg har selv været der en gang tidligere og er meget begejstret for øen så det var ikke svært at lokke de andre til at tage derned. En beskrivelse af øen fra et tidligere besøg kan ses på her. […]

 Leave a Reply

(required)

(required)