jul 202009
 
IMG_1234

Sheltertur til Boserup skov Lørdag og Søndag d. 18/19.7 2009

Da vandregruppen gik i Boserup skov forleden snakkede vi om at det kunne være sjovt at prøve at sove i shelder.

Hos Skov og Natur Styrelsen har jeg fået reserveret de sheltere som ligger i Boserup skov ved Roskilde fjord så vi har dem fra Lørdag d. 18.7 kl. 14:00 til søndag d. 19.7 k. 15:00. Shelterne ligger i udkanten af skoven helt ned til Roskilde fjord med udsigt ud over fjorden. Der er 3 sheltere på pladsen med plads til min. 6 personer i hver. På pladsen er der også bålplads med grill, borde og bænke og et mult toilet. Fra pladser er der rige muligheder for vandreture i skoven, langs fjorden, spil og social samvær.

Du skal medbringe medbringe ligge underlag/luft madras og så en sovepose/dyne. Passende påklædning, drikkevarer, og så aftensmad til at grille lørdag aften. Vi kører samlet i biler fra Roskilde station lørdag kl. 14:00 til parkeringspladsen ved Boserup skov hvor vi så går det sidste stykke ned til shelter pladsen..

Overnatning i shelterne er gratis, men der kommer lidt udgifter til grillkul, brænde og morgenmad som indkøbes fælles.

 

 

Kommentar fra Jørgen.

Til alle Jer der “ikke” har prøvet det, kan jeg fortælle at vi, Flemming, Søren Henning, Henrik,  Bodil,  Liselotte, Yvonne, Tina, Liselotte 2 og undertegnede har haft en virkelig dejlig veekend i Boserup Skoven, pragtfuld natur, lavede mad på grill, samt rigtig råhygge til langt ud på natten, vi var heldige med vejret, lørdag aften var det helt vind stille, så bål, fakler, god mad, vin m.m. , holdt os længe oppe. En gåtur lørdag, ca. 6 km. samt en tur søndag formiddag ca. 8 km. lidt længre for nogle af os – da der kom et par køer i vejen ude på marken, men hjem kom vi. Vi, Liselotte, Yvonne, Tina og jeg kom tilbage, til frisk kaffe m.m. da super “holdet” havde fundet det rigtige vej,lidt før os. De havde sørget for kaffe med hjemme lavet roulade fra Yvonne. Rigtigt hyggeligt at sove ude i naturen i “Shelterhytter” lige ned til fjorden. Tak til Flemming og alle i andre for en god tur:-)  Og til Jer der ikke var med, husk at være frisk , næste gang. Det var bare så hyggeligt, og vi havde det mest pragtfulde vejr, trods de havde lovet lidt regn.:-)  Hilsen fra den” Morgenfriske ” efter en dejlig nats søvn , op ca. kl.6,30 , sad nede ved vandet , og bare nyd den dejlige natur mens i andre sov længe……Fed tur….

Jørgen Herlige Herfølge

Kommentar fra Yvonne J.

Vi kom om eftermiddagen og da de sidste ankom, tog de regnvejr med i den grad, det fik de så næsten ikke at vide (grin grin), men det var ingen hindring for fun og hygge, og regnen var intet problem. Der blev sat en presenning op (som lukkede for halvdelen af shelteret) og så vi sad alle i et shelter og på en stor træstamme lige udenfor shelteret), og råsnakkede og total grinede og vupti holdt det op med at regne og så kom der ikke mere regn før tidlig næste morgen.

Så var der nogle der gik en lang tur om eftermiddagen og et par stykker det blev tilbage (bål passerne), undertegnede var en af dem J, og det var så meningen man lige skulle nuppe en lille ”sover” men tja det gik op i grin og snak men var vældig hyggeligt, så meget at os ”bålpassere” ikke så at bålet var gået ud. Nå så var det tid til gril, og hvem har ikke prøvet at grille pandekager, ha jo jo det kan snildt lade sig gøre J. Senere var det så aftensmad grill og der kom kød, brød og gryder på bålet og så var der et stort fællesbord til gumling af aftensmad, bagefter samledes man omkring bålet og drak hvad man nu havde med af drikkevarer, spiste peanuts og totalt råhyggede.

Ved 1-tiden var det ene shelter (shelter nummer to) gået i seng, troede shelter nummer et, og så tja kunne man jo ligeså godt selv lunte i soveposen. Da shelter nummer 1 så var gået, hmm nej ikke til ro, men på pladsen til slumre/sove tid, stod shelter nummer 2 op og sad omkring bålet, men i shelter nummer 1 ventede vi på at få en godnat historie, det fik vi dog lokket en af mændene til, men den historie var for kort, nå nok om det, det er jo kun et referat.

Næsten morgen hvor kun en af mændene var oppe, begyndte det at regne, men han var så smart at han gik til kaffe og sludder i nabo shelteret og kom tilbage da vi andre mente vi var stået op J. Så var der morgenmad og fun igen, og så var det ud på en vandretur, med forhindringer, men hvad betyder lidt vand og mudder og sådan når man er klar til at hjælpe alle over de forhindringer der er J. Så kom vi vildt lang ud på en mark som tilhørte nogle køer, og uff nogle af os fandt en smutvej ud derfra og resten af gruppen joined køerne, jeg var i den gruppe der gik ud fra køerne og da vi var på den ”sikre side af hegnet” kom alle køerne løbende imod og vi fik i den grad skæld ud, men det lod vi os så ikke skræmme af, vi gik videre og øhm vejen førte op til en gård, men dog drejede vejen og vi havde ikke andet valg end at gå udenom gården, det gjorde vi så og vi stoppede alle på vores vej, for at høre hvor ”vi var henne” de fleste vidste det J. Og den anden halvdel af gruppen ringede pludselig og informerede os om, at de nød en dejlig kop kaffe over bålet og ville høre om vi havde tænkt os at komme tilbage til shelterne, det havde vi så og en halv time senere kom vi og fik kage og kaffe og hygge og skvadder og grin og fun.

Uden at nævne navne, var der en som havde en lidt anderledes sove-foranstaltning med, en såkaldt ”prinsesseseng” og jeg tror at vedkommende kom til at høre for det hele weekenden, og det stopper nok ikke der, men det var kanon fun. Jeg tror ikke at der var nogle af os der havde sovet i shelter før, men jeg taler lige for mig selv, når jeg siger, det gør jeg igen det er da helt sikkert. Der kræves ikke meget for sådan en tur; men har man et godt humør, let til smil og latter, naturmenneske, og er i besiddelse af et mobbe-gen så er man godt hjulpet på vej J.

Jeg vil takke alle for en rigtig dejlig tur og en særlig tak til arrangøren af turen J.

Yvonne J

 Leave a Reply

(required)

(required)