apr 012010
 
IMG_4443

Vandring i vikingernes fodspor på Gudernes Stræde. 1 del.

Gudernes Stræde er en ca. 64 km lang vandrerute, som følger den gamle oldtidsvej fra Køge Bugt til Isefjorden. Stien går fra Mosede Fort ved Køge bugt til Vellerup Vig ved Issefjorden. Undervejs passeres mange små landsbyer og natur områder. Gudernes Stræde følger ydmyge stier, spor, mark- og skovveje. Frivillige har opsat pilepæle på stisystemerne langs strædet, og 80 fortællepæle markerer natur- og kulturhistorisk interessante områder langs strædet med en kort beskrivelse.

Jeg havde planlagt, at hele turen skulle deles i 4 etaper så hver etape ville blive omkring 18 kilometer. Vi ville så hen over sommeren gå alle etaperne.

Kl 09:30 mødtes 17 personer fra Logen på Karlslunde station for sammen at vandre første del af turen. Føste etappe startede ved Karlslunde strand og gik til Gadstrup. Derfra ville vi så tage toget over Roskilde tilbage til København.

Vejret var lidt koldt og blæsende, men solen skinnede så vi ville få varmen, når vi kom i gang. Fra stationen gik vi ned til Mosede fort, hvor Gudernes stræde starter. Fra fortet gik det ned til stranden, som vi skulle følge mod syd et stykke. Derefter gik turen op gennem byen, hvor vi fandt en bager, da alle ikke havde proviant til hele dagen. Problemet blev dog løst hos bageren. Derfra gik det videre gennem brødmosen. Efter brødmosen forsatte turen gennem skønne omgivelser mod Karlsstrup.

Fra Karlsstrup videre mod Snoldelev-Hastrup. Efter byen drejede vf mod venstra mod Gammel Havdrup. Lige inden vi nåede byen, drejede vi til højre og gik over Havdrup og Snoldelev moserne. Fra moserne gik det gennem Snoldelev mod Gadstrup. Himlen over Gadstrup var nu blevet temmelig mørk. Der var flere som ikke mente, at vi kunne nå Gadstrup i tørvejr. Det nåede vi heller ikke. Da vi kun manglede en kilometer, begyndte det at sne eller regne. Det var ikke til at afgøre, men koldt og vådt var det. De sidste hundrede meter inden stationen var der pludselig flere som havde fundet ekstra kræfter, så de kunne komme først i mål ved stationens læskur.

Link:
Video fra Gudernes Stræde.
Hjemmeside for Gudernes Stræde.

 

Kort over ruten.

 

 

 Leave a Reply

(required)

(required)