nov 222014
 
Vandring på La Gomera november 2014.

Søndag 23/11
Tidlig søndag morgen kl. 4.30 kørte vi til Hellerup station for at tage til lufthavnen. Det var en råkold morgen, så vi glædede os til at komme ned til solen. Flyet lettede kl. 07:45 og 4-5 timer senere landede vi på Tenerife i strålende sol. Vi blev kørt fra lufthavnen til et hotel, hvor vi skulle vente en del timer på den videre rejse til La Gomera. Vi gik en tur rundt i byen og nød varmen. Kl. 19:45 blev vi hentet på hotellet og kørt i bus ned til havnen. Båden til La Gomera skulle sejle kl. 20.30, men desværre var den over en time forsinket. Da vi kom til San Sebastian på La Comera, holdt bussen klar til at køre os tværs over øen til Valle Gran Rey. Der er en hel speciel stemning i bussen, når man kører ned i dalen midt om natten, folk begynder at vågne op og udenfor ses lysene fra gadelygterne rundt omkring i dalen. Det er fantastisk smukt. Vi ankom til hotellet kl. 1.30 godt trætte af den lange rejse.

Mandag 24/11
I dag sov vi længe og da vi var blevet vågne, brugte vi dagen på at daske rundt i de 3 byer der ligger i dalen. Det blev dog også til en middagslur på et par timer og så begyndte vi at blive mennesker igen.

Tirsdag 25/11
Vi vågnede til en dejlig strålende sol og planlagde at vandre til El Cerado. Det blev en meget smuk tur, først gik vi langs vejen ud af byen og derefter fortsatte vi op i bjergene. Der er den skønneste natur med palmer og figenkaktusser.

Udsigten heroppefra er fantastisk. Vi kom til El Cerado ved halv fire tiden. Heroppe blæste det lidt koldt, så vi satte os ind på en bar og fik os en Cafe con Leche. Vi spurgte servetrissen hvornår bussen kørte ned til Valle Gran Rey, men det var lidt svært at forstå det spanske. For en sikkerheds skyld gik vi til stoppestedet i god tid.

Onsdag 26/11
I dag gik vi en tur ud til pynten, ved havnen i den by vi bor i. Man går langs med vandet på den ene side og på den anden side knejser majestætiske bjerge så højt, at man får ondt i nakken af at kigge op. Det er ikke helt ufarligt at gå her. Der er sat store skilte op med besked om, at det er på eget ansvar. Der kan løsne sig sten fra bjerget og ned på stien. Bagefter gik vi til den anden ende af strandpromenaden ud til en strand, der ligger bag nabobyen.

Her er der mange, der bader i bar figur og der er mange hippier, der holder til her. Stranden er flot med sorte sten og det karakteristiske sorte sand. Her lå vi lidt og nød solen og vandet. Om aftenen gik vi igen ind til byen, for at se og høre hippierne spille musik på stranden.


Torsdag 27/11
Dagen i dag ville vi udforske byen La Calera. Byen ligger et par kilometer fra hvor vi bor.

Den ligger højt oppe over vandet, så der er en fantastisk udsigt deroppe fra ned til, hvor vi bor. Flemming nød at have tid til at fotografere de mange spændende bygninger.

Vi var inde på en bar at få en kop Cafe con leche, et sted vi havde været året før med vores venner. Denne gang opdagede Flemming at ejeren havde en rigtig stor samling cd´er, som han havde placeret bag ved baren. Vi nød begge bare at daske rundt og opleve byen.Vejret er nu til aften slået om og blevet blæsende.

Fredag 28/11
I dag havde vi aftalt med et biludlejningsfirma, at vi kunne hente den bil vi ville leje for en uge. Da vi kom ned til udlejningsfirmaet, fik vi af vide, at det var umuligt få bilen i dag. Der blev sagt en masse på spansk/engelsk og gestikuleret med armene. Vi forstod at pga. vejret, som nu var voldsomt blæsende, havde de ikke fået bilerne tilbage fra San Sebastian. Så vi måtte gå med uforrettet sag. Vi besluttede så, at pakke en madpakke og vandre til El Guro og her fandt vi vejen op til en afmærket sti, der ender ved et vandfald ved navn Barranco de Arure.

Vi gik i læ det meste af tiden, så vi var ikke så generet af den voldsomme blæst. Men vi skulle følge vandets vej, da vi gik op af bjerget og der var mange steder, det var en udfordring at finde fodfæste. Der var også en del vand, da det havde regnet. Stien bestod af store og små sten og ind imellem løb vandet. Jo længere vi kom op des tættere var beplantningen i siderne, så vi ligesom gik inde i en hule. Men det blev sværere og sværere at finde fodfæste, jo længere vi kom op. Nogle steder skulle vi klatre op på siden, for derefter at klatre ned lidt længere henne, for at komme videre. På et tidspunkt blev det for besværligt, så vi vendte om og gik ned igen. Vi havde også mødt andre der vendte om.

På vejen hjem gik vi forbi La Calera og nød en cafe con leche. Denne aften spiste vi i lejligheden.

Lørdag 29/11
I dag stod vi tidligt op og kørte med bussen til San Sebastian. Busserne kører ikke så mange gange om dagen, så hvis vi skulle nå at få lidt tid i byen skulle vi af sted kl. 8.. Busturen tager ca. 1½ time. Vi havde en sjov oplevelse med buschaufføren. Hver gang en passager steg på bussen og forsøgte at bede om den rigtige billet på spansk eller engelsk (det var tit turister), svarede buschaufføren ikke men sagde Buenos Dias eller Hola for at få passageren til at hilse. Vi oplevede næsten hver gang, at passageren ikke lige forstod, hvad det handlede om. Dette gentog sig med hver eneste passager, der stod på bussen i de halvanden time. Vi morede os over det, men synes bagefter, at han havde været lidt for meget. Senere skulle vi opleve ham igen og han gjorde akkurat det samme på denne bustur.

Vi gik rundt i byen et par timer, det var skønt vejr og vi fik også lige tid til en kop kaffe. På markedet købte vi Mango og Papaya. Til aften spiste vi i lejligheden, tilberedte en salat med frugt og grønt og brød til.

Søndag 30/11
I dag fik vi så den lejede bil, en Fiat Panda, som vi nu kunne bruge de næste 7 dage. Vi havde planlagt at køre til Alero, for herfra at vandre til stranden Playa la Cantera. I Alero var der fyldt med mennesker ved fodboldstadionet, men ellers virkede byen helt forladt.

Vi fandt en parkeringsplads og startede vandreturen. Vi gik af en asfaltvej det første lange stykke, inden vi nåede til stien der førte ned til stranden. Herfra kunne vi se stien som den snoede sig gennem landskabet, først plant men længere væk gik den op af bjerget, inden det gik ned af igen. Stien så først nem og fremkommelig ud, men som vi gik ændrede den sig og blev hullet, med store sten, så vi måtte skiftevis gå på stien og ved siden af.

Det var blevet først på eftermiddagen og vi begyndte at snakke om, at det kunne blive svært at nå turen inden mørket faldt på. Vi mødte en ung pige, der gik på bare tæer, vi snakkede ikke med hende, men hilste. Hvordan hun kunne gå der, med bare tæer på den stenede sti, står uvist.

Vi indså at vi måtte vende om, vi var startet for sent. Vi snakkede om, at vi måtte gå den en anden dag og så starte meget tidligere. Til aften stod den på Pizza og selvfølgelig en tur til stranden.

Mandag 1/12
I dag kørte vi til Hermigua for at finde en tur, vi havde læst om i vores medbragte bog om turene på La Comera. Da vi havde fundet en parkeringsplads, ledte vi efter start stedet på turen.

Vi gik ikke særlig langt, for turen var meget stejl og stien lå så yderligt på bjergsiden, at vi begge ikke synes, det var rart at gå der. Vi kørte en tur på øen i stedet for.

Tirsdag 2/12
I dag regnede det lidt fra morgenstunden. Vi kørte til byen Alojera, som ligger afsides ved vandet. Der er et godt stykke at køre for at komme til byen, der ligger på nordvest siden af øen. Alojera er en meget lille by, som umiddelbart ser ud til at være forladt. Vi kunne ikke køre helt ned til byen, men måtte parkere før og så gå det sidste stejle stykke ned.

Vi kunne nu se, at der var lidt liv, en bar med få mennesker i og et hus der blev bygget på. Vi fortsatte helt ned til vandet og hernede lå et forladt hotel, hvor noget af bygningen var styrtet sammen, sandsynligvis i et uvejr. Der var også lidt strand. Der har sikkert en gang for mange år siden, været fyldt med liv om sommeren, på hotellets terrasse og på stranden. Nu så det trist og spøgelsesagtigt ud. Vi brugte begge lidt tid på at fotografere på stranden, inden vi kørte videre. Dagen sluttede med en god middag i byen hvor vi boede.

Onsdag 3/12
I dag var vi klar kl. 9 med madpakker og rygsæk. Vi køre til Arure, hvorfra vi ville gå hen til det spektakulære træ, der står helt ude ved kanten oppe på bjerget. Vi kan se træet nede fra byen, hvor vi bor. Det støvregnede lidt på turen, men da vi nåede derop skinnede solen. Turen er fantastisk smuk og vi mødte flere andre, der vandrede ligesom os. Et tysk ægtepar kontaktede os, da vi gik forbi dem. De havde været på La Comera rigtig mange gange og det har vi hørt fra mange andre turister, at man vender tilbage, for her er så skønt.

Mens vi stod og snakkede der, gik der nogle unge mennesker forbi os. Jeg siger til Flemming ” Det lød som danskere”, så vendte de sig om og sagde, ”Det er vi også”. Der var 2 lærere og 2 elever fra en efterskole i Jylland, som havde Adventure på skemaet. Der var yderligere 3 elever med, men de havde fået lov til at blive på hotellet og holde fri. De var alle så begejstrede for øen og vi fik en lang snak med dem om, hvilke ture der er. Lærerne fik nogle tips af Flemming, de ville tage derned igen næste år med et nyt hold elever.  Da vandreturen var slut kørte vi igen ned til hotellet. Vi gik en tur i byen og mødte et dansk par, som vi tidligere havde snakket med. De boede for flere år i træk i et lejlighedskompleks et stykke fra vores. De var på vej ned for at bade, men da de så os, spurgte de, om vi ikke ville se deres lejlighed. Det ville vi gerne, for måske kunne det være, at vi skulle bo der en anden gang. I dag spiste vi lækker hjemmelavet salat i lejligheden. Flemming gik hen for at hæve penge og kom tilbage noget fortørnet, da automaten havde taget hans kort. Banken var lukket, så vi måtte vente til næste dag, med at få kortet tilbage.

Torsdag 4/12
Kl 8.30 var vi klar til at gå i banken, som var et lille lokale med tre personaler. Flemming skulle vise sit kørekort og så fik han smilende sit kort tilbage. Ikke noget med at udfylde formularer eller noget, dejlig nemt. Vi kørte til Chipude, men kort efter byen var vejen var spærret. Der var stadig meget oprydning efter storm og blæsevejr. Solen skinnede og så kørte vi op i nationalparken.

Heroppe var det rigtig koldt, så det var med overtræksbukser og varm jakke på. Vi gik en af de afmærkede ture i parken, det tog 3 timer. Nu var vi spændt på, hvordan vejret var, når vi kom ned i byen igen. Her var det 21 gr. og solskin. Vi gik en tur til vandet og nød varmen.

Fredag 5/12
I dag var den varmeste dag på ferien. Vi ville køre til en kirke ved El Cedro, som Flemming havde set et billede af, som han kunne tænke sig at prøve at efterligne. Det er et sted, hvor der også er et vandløb og hyggelige stier.

Der blev fotograferet lidt og bagefter kørte vi op på toppen, hvor der ligger en hytte med servering og overnatning og en meget lille campingplads. Inden for var der ild i pejsen og flere besøgende. Det er en gammel hytte med mange sjove dekorationer. Vi satte os udenfor og bestilte noget at drikke.

Herude var der udsigt til landskabets store vidder. Bagefter kørte vi rundt på toppen af øen og så det ene flotte udsigtssted efter det andet. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi kunne se nærmest hele vejen rundt på øen. Vi blev helt høje af de smukke landskab, vi kunne se heroppe fra. Vi brugte et par timer, på at køre rundt til alle disse fantastiske udsigtssteder, inden vi kørte tilbage til byen, for at nyde det gode vejr.

Denne aften spiste vi på en rigtig god restaurant nede ved havnen, et sted vi havde været før.

Lørdag 6/12
I dag er sidste dag på La Comera, inden vi vender hjem til kulden og juleræset.

Bilen blev afleveret og vi gik igen en tur ud fra havnen, hvor man kan gå langs vandet og med bjerget på den ene side. Flemming fandt et sted, hvor han ville tage billeder med stativ, så jeg gik tilbage til stranden og satte mig i solen med en bog.  Om aftenen gik vi igen til vandet for at se den sidste solnedgang på La Comera for denne gang.

Men vi er ikke færdige med øen endnu, der er stadig steder at udforske en anden gang.

Søndag 7/12
Igen op midt om natten for at begynde hjemturen, bussen hentede os kl. 4.45. Hjemme i DK kl. 20.30 søndag aften.

 

 

 

 Leave a Reply

(required)

(required)